Kong Hans Allé

Let montage med stålaltaner fra Alumentdk

Alumentdk har leveret og monteret altaner til beboerne på Kong Hans Allé i Gladsaxe. Montagen er sket hurtigt og uden problemer – ikke mindst takket være lette stålbunde på altanerne.

For første gang i 70 år kan beboerne på førstesal på Kong Hans Allé 14-20 nyde solskinnet på deres egen altan. Alumentdk har nemlig leveret og monteret 18 nye altaner til de solhungrende beboere på første sal. Altanbunden er i stål, og det giver en let og hurtig montage, som samtidig er billigere end den gængse betonløsning.

– Stålet er meget lettere end beton. Det betyder, at vi kan montere en stor altan til hver lejlighed uden at udsætte facaden for overbelastning, fortæller distriktschef i Alumentdk Øst Michael Jensen.

Vandt opgaven i licitation

Alument vandt opgaven på Kong Hans Allé i skarp konkurrence med landets andre store altanfirmaer. Inden montagen har Alument sat stållister med en t-form på facaden, som er specialdesignet til altanerne. Derudover hjælper en stålstang med at holde altanen og fordele trykket.

– Den lette stålbund betyder, at vi ikke skal sætte søjler på jorden. Altanerne svæver på facaden og tager ikke plads i haverne nedenunder. Det giver en meget bedre løsning for beboerne. Samtidig får lejlighederne på førstesal mere dagslys, da vinduet ud mod haven er blevet erstattet af en dør og et vindue, siger Michael Jensen.

CE mærket fra top til bund

Alumentdk’s nye stålbunde er CE mærket, så hele altanløsningen har den eftertragtede europæiske garantimærkning.

– Vi tilbyder en komplet CE mærkning på hele altanen fra top til bund. Det er vigtigt for os, at vi kan give vores kunder den sikkerhed, siger Michael Jensen.

Alumentdks stålbunde fås med terrassebrædder i hårdt træ eller kvadratiske fliser fra Italien. De kan kombineres med et væld af forskellige typer værn og præges i stort set alle farver, så løsningen kan skræddersys til det enkelte projekt. Tag fat i Michael Jensen for flere oplysninger på mail mj@alumentdk.dk eller tlf. 30 80 96 10