Nye altaner til en etageejendom fra 1935
Andelsboligforeningen Matosa i København stod over for en omfattende renovering af ejendommens eksisterende altaner: De gamle betonaltaner fra 1980’erne havde nået udløbet af levetiden, både funktionsmæssigt og i forhold til den bærende stålkonstruktions holdbarhed. Derfor skulle altanerne udskiftes, og projektet blev samtidig en mulighed for at nytænke løsningerne, med respekt for ejendommens arkitektur og beboernes forskellige behov.
Ejendommen er fra 1935, og den er opført i klassiske mursten med tegltag. Det var et krav fra andelsboligforeningens side, at de nye altaner skulle indgå som en naturlig del af bygningens eksisterende udtryk, både visuelt og konstruktionsmæssigt.
Det endelige projekt omfattede både udskiftning af de gamle altaner og etablering af flere nye altaner, alt sammen tilpasset ejendommens forskellige lejlighedstyper og facadeforløb.
Projekt: Udskiftning af udtjente altaner og etablering af nye
Lokation: København
Omfang: 85 altaner i forskellige udformninger
Leverance: Udvikling, fremstilling og montage af specialudviklede altaner
Specialtilpassede altaner
Alument leverede i alt 85 altaner til Matosa, og det var en spændende udfordring for os at sikre, at de mange forskellige altantyper blev en harmonisk del af ejendommens eksisterende arkitektur.
Det krævede blandt andet, at vi udviklede flere tilpassede specialløsninger – på videoen viser vores projektleder Patrick nogle af løsningerne, blandt andet hjørnealtaner og de smarte delealtaner.
Respekt for den oprindelige arkitektur
For at bevare ejendommens visuelle udtryk blev altanerne beklædt med såkaldt Frederiksberg-grønne stålplader, som giver et diskret retrolook, der passer til den eksisterende facade og bygningens oprindelige formsprog.
Den valgte løsning er et godt eksempel på, hvordan moderne altaner kan integreres i ældre ejendomme uden at ændre det samlede arkitektoniske udtryk.
Forskellige løsninger i samme ejendom
Ejendommens forskellige boligtyper og facadeforløb betød, at standardmoduler ikke ville fungere; der var brug for større fleksibilitet for at opfylde kravene.I Ma
tosa-projektet har Alument derfor brugt flere forskellige altantyper:
- Runde og firkantede altaner
- Delealtaner med skillevæg
- Hjørnealtaner
- Spanske altaner
Fællesnævneren er, at alle altanerne er udviklet specifikt til ejendommen og tilpasset både arkitekturen og de enkelte lejligheder.
Overvejer I et lignende projekt?
Kontakt os for en uforpligtende dialog
Nutidige altanløsninger
Udskiftningen af altanerne har bidraget til at fremtidssikre ejendommen med løsninger, der løfter ejendommens samlede udtryk og passer til den måde, beboerne bruger altanerne på i dag.
Projektet åbnede også op for etablering af flere nye altaner og for at skabe en mere sammenhængende helhed mellem bygningens oprindelige arkitektur og de nye bygningselementer.
I dag fremstår altanerne som en harmonisk og velintegreret del af ejendommen – både teknisk, funktionelt og arkitektonisk.
Se flere referencer
Vi arbejder med altanløsninger i både nybyggeri og eksisterende bebyggelser – altid med fokus på funktion, fleksibilitet og helhed. Se flere af vores projekter og få indblik i, hvordan løsningerne tilpasses den enkelte opgave.
Åbne altaner Altaner med glasinddækning
Alumentdk