NYT LIV TIL TRIST EJENDOM
Islandshus på Islands Brygge var et typisk 1970’er-byggeri i grå beton og med en trist og træt facade; en boligblok, der var kendt som lidt af en ”øjebæ” i lokalområdet.
Da ejendommen skulle renoveres, greb ejerforeningen chancen for at give bygningen et gennemgribende løft, blandt andet ved at åbne bygningens udtryk op med helt nye altaner.
Projekt: Facaderenovering, montering af nye åbne altaner
Lokation: Islands Brygge, København
Omfang: 98 altaner
Leverance: Levering og montering af altaner, inklusive glasværn
EN LØSNING, DER KLÆDER BYGNINGEN
Men der var ét krav: Altanløsningen skulle passe til bygningen og omgivelserne.
Derfor faldt valget af leverandør på Alument, fordi vi altid tager udgangspunkt i den givne ejendoms arkitektur og udarbejder løsninger, der både matcher bygningen, omgivelserne og beboernes ønsker.
Vi producerer ikke kun én slags altan. Nogle projekter kalder på stål, andre på beton, træ eller en kombination. Det afgørende er, hvad der klæder bygningen
ET LET OG MODERNE UDTRYK
Alument blev involveret på et tidligt tidspunkt i Islandshus-projektet. Det betød, at vi både kunne bidrage med sparring i udviklingsfasen, skitsering og teknisk rådgivning.
Den endelige løsning blev en let og svævende L-formet altan med hvidlakeret bund, transparente glasværn og detaljer i massivt egetræ. Det er en elegant løsning med et moderne udtryk, der både skaber flot kontrast og giver et harmonisk samlet udtryk, også i forhold til de omkringliggende bygninger.
”Den nye altanløsning har givet bygningen et markant visuelt løft, og det har helt klart også løftet værdien af boligerne”, siger ejerforeningens formand Sevgyl Rustemovski.
Overvejer I et lignende projekt?
Kontakt os for en uforpligtende dialog
Se flere referencer
Vi arbejder med altanløsninger i både nybyggeri og eksisterende bebyggelser – altid med fokus på funktion, fleksibilitet og helhed. Se flere af vores projekter og få indblik i, hvordan løsningerne tilpasses den enkelte opgave.
Åbne altaner Altaner med glasinddækning


Alumentdk