Stærkt samarbejde
på Skovvangsvej
Alumentdk har leveret og monteret 17 altaner på Skovvangsvej i Aarhus. Projektet har kørt som en velsmurt maskine ikke mindst takket være et godt samarbejde med rådgivende ingeniør Jens Schjødt, Aarhus Kommune og ejerforeningen.
Beboerne på Skovvangsvej 22-26 kan se frem til skøn sommer med kaffe på altanen og udsigt udover Aarhus By og Havn. Størstedelen af boligerne har nemlig fået erstattet de gamle franske altaner med nye altaner fra Alumentdk.
Tidligere var det kun boligerne på den øverste etage, som havde altaner. Nu er det næsten hele ejerforeningen, som kan rykke ud i det fri, når solen melder sin ankomst. Skovvangsvej ligger på toppen af bakken, så der er fin udsigt fra altanerne ned over byen og havnen, siger direktør i Alumentdk Lars Bomholt.
Behagelige og professionelle
Alumentdk vandt opgaven på Skovvangsvej efter en tilbudsproces, hvor fire firmaer gav tilbud på opgaven. For rådgivende ingeniør Jens Schjødt var der ingen tvivl om, at Alumentdk skulle have opgaven. De gik til tilbudsfasen med en god attitude og viste sig også at være utrolig professionelle i forhold til myndighedsbehandlingen.
Allerede i tilbudsfasen viste Alumentdk sig at være det mest forhandlingsvillige og samarbejdsvillige firma. De var meget behagelige at arbejde sammen med. De gik til opgaven med positiv energi og faglig kompetence. Det samme gjorde sig gældende i forhold til myndighedsbehandlingen og projekteringen af altanerne, siger Jens Schjødt.
Hurtig proces
Fra Aarhus Kommunes side var der også en virkelig effektiv sagsbehandling, så ikke længe efter ansøgning om byggetilladelsen, kunne Alumentdk gå i luften med de nye altaner:
Hele processen har fungeret helt perfekt fra forberedelserne, over projekteringen til monteringen. Vi gik i gang omkring nytår og nu mindre end et halvt år senere, sidder jeg med slutdokumenterne. Jeg forventer, at vi får en ibrugtagningstilladelse lige om lidt. Det har været en helt igennem positiv oplevelse og jeg vil ikke tøve med at anbefale Alumentdk til et andet projekt. De leverer varen 100%, slutter Jens Schjødt.
Altanerne på Skovvangsvej er udført med stålbalustre og gulve i hårdttræ. Altanerne er 1,3 meter dybde og 2 – 4,2 meter lange. Tag fat i Alumentdk for hjælp til jeres næste altanopgave. Vi har et væld af forskellige designs og løsninger til fantastiske uderum.