Etablering af nye altaner
i Sorøparken
Flotte & lyse uderum til beboerne
Etableringen af nye altaner for Ejerforeningen Sorøparken, er et projekt der har været undervejs siden 2018/2019. Vi har været med i dialogen fra idéfasen, hvor design, skitser og økonomien i projektet blev præsenteret for beboerne ved en generalforsamling. Vi vandt opgaven i tilbudsrunden.
Vi påtog os opgaven som en totalentreprise, hvor vi også har stået for de statiske beregninger i forhold til eksisterende bygninger, og selve byggeansøgningen til udvidelsen med nye altaner. Som totalentreprenør har vi stået for alt fra den indledende planlægning på projektet og for udførelse og færdiggørelse af projektet. Kort sagt, så har vi hjulpet kunden fra start til slut i projektet.
Inden altanprojektet for alvor kunne gå i gang, har vi udført forskellige opgaver. Vi har blandt andet flyttet radiatorer og etableret skydedøre i modellen Velfac 200 Energy. Skydedørene er FSC-certificeret.
De nye altaner i Sorøparken er udført med lakerede beslag og stålsøjler i fronten, som er monteret på skruefundamenter. Selve altandækket er et betondæk på 160 mm. i tykkelsen. Overfladen har fået en behandling således altanen er skridsikker i fugtigt vejr.
Beboerne har fået fantastiske uderum, ja næsten en udestue med de nye altaner. Der er nemlig monteret foldeglas i fronten og den ene gavl, som kan åbnes helt op på de varme sommerdage. Den anden gavl er et fast felt, der er sikret mod indkig fra nysgerrige naboer. Beboerne på de øverste altaner, har fået monteret overdækning, et aluminiumstag med termoplader, så de også har fået et lækkert og brugbart uderum. Beboerne i stueetagen har fået anlagt fliseterrasse og monteret etagehøje foldeglas, som kan åbnes og lukkes efter behov.
Alt i alt har beboerne i Sorøparken fået et fantastisk uderum, en mulighed for at forlænge sæsonen, og et sted hvor de trygt kan efterlade havemøbler og planter, uanset vejr og sæson.
Kontakt os gerne for uforpligtende tilbud på din nye altan på info@alumentdk.dk eller tlf. 30 15 21 09