Spansk altan
En spansk altan er en fantastisk mulighed for at kombinere det friske altanliv med en almen lejlighedsbolig.Hvis pladsen er trang, eller hvis reglementerne er stramme, så kan en spansk altan være en mulighed for dig, der gerne vil nyde det friske, danske udendørsliv fra en lille altan ude i det fri.
Et fantastisk produkt, arkitektonisk elegant. Fleksibelt og kan indpasses alle steder, da det ” skræddersys” til formålet.
Træk Sydeuropa hjem til din lejlighed
Den spanske altan er – som navnet antyder – særligt populær i Spanien. Men faktisk er der mange sydeuropæiske bybilleder, der er karakteriseret ved spanske altaner, der pryder de mange facader og bygninger ud til gaderne. Den spanske altan er en indlejret del af arkitekturen i mange sydeuropæiske byer, og i dag har altanens popularitet også vundet indpas i de danske byer.
Oprindeligt har den spanske altan haft til formål at kunne give beboeren et nemt overblik over de sydeuropæiske haver. Dog tjener den spanske altan også andre formål. I dag er den spanske altan primært et kulturelt vartegn, et udsmykningsområde og et sted, hvor det friske udendørsliv kan nydes – med boligens trygge rammer i ryggen.
4 store fordele med en lille spansk altan
Selvom den spanske altan er lille, bringer den en række store fordele med sig.
Først og fremmest, så er den spanske altan en fremragende mulighed for familier med et lavt budget. Den spanske altan kan nemlig anskaffes og opføres til en pris, der ligger langt under prisen for en almindelig altan.
Dernæst er der lovgivningen. I mange af Danmarks kommuner er der nemlig strenge reglementer, der vedrører opførelsen af altaner i lejligheder, der vender ud mod byens gader. Men den spanske altan er en mindre indgribende løsning end en regulær altan. Den lille størrelse på den spanske altan betyder, at du ofte godt kan få lov til at installere en – selv i de strengeste kommuner.
Modsat en fransk altan, der blot udgøres af et gelænder foran en indad-åbnende dør, får du med en spansk altan også en lille altanbund, hvor du kan træde udenfor.
Endelig er der designet. Spanske altaner kommer nemlig i et væld af forskellige varianter og designs. Designet kan tilpasses, så det både behager dig og passer til bygningen. Sidstnævnte er i øvrigt også noget, myndighederne er glade for.
Et fantastisk produkt, arkitektonisk elegant. Fleksibelt og kan indpasses alle steder, da det ” skræddersys” til formålet.
Kontakt os for at høre om dine muligheder
Hvis du overvejer at få monteret en spansk altan, er du velkommen til at række ud til os for at høre mere.
Processen er hurtig og enkel. Vi kommer ud til dig, og besigtiger facaden, hvor du ønsker altanen – og så præsenterer vi dig for de muligheder, der er. Vi har både et fast udvalg, men vi specialdesigner også altanen, hvis du ønsker det.
Efter besøget strikker vi et gratis og uforpligtende tilbud sammen til dig.
Inden vi kommer på besøg, kan du med fordel høre dine naboer, om de også er interesseret i at få monteret spanske altaner. Hver altan bliver nemlig billigere, hvis vi skal lave mere i samme område.
Masser af muligheder for kreativ indretning
Nok er den spanske altan lille – men den kommer alligevel med et væld af muligheder for personlig og kreativ indretning.
Du bestemmer selv hvad formålet med altanen skal være. Måske vil du indrette den med et lille møbelsæt, så du kan invitere dig selv ud at sidde i det danske sommervejr.
Du kan også gøre som mange gør i syden, og lade altanen tjene som en grøn oase, der pynter på udsigten – både indefra og udefra.
Endelig kan du også kombinere begge dele med planter i altankasser, der ikke stjæler gulvpladsen på altanen.
Få et godt indeklima med en spansk altan
En spansk altan er en fremragende mulighed for at forbedre indeklimaet i din bolig. Når du åbner op til altanen får du masser af frisk luft indenfor – langt mere og hurtigere end hvis du blot åbnede et par vinduer her og der. Du kan også hænge tæpper og dyner op på altanens gelænder – så bliver det ekstra dejligt og friskt at putte sig i sengen samme aften.
Et godt indeklima betyder også en bedre vedligeholdelse af dit helbred. En spansk altan er altså god for både krop og sjæl – på flere måder.
Luk lyset ind
En spansk altan, der er tilkyttet din bolig, giver også mulighed for at lukke masser af lys ind i hjemmet. Mange vælger nemlig at have et stort glasparti som dør ud til den spanske altan – så udsigten også kan nydes, når døren er lukket. Det ekstra naturlige lys bringer liv ind i boligen. Og så er der også det med pengene, der spares, når du ikke behøver at tænde for lyset i dagstimerne. I tider, hvor energipriserne er højere end normalt, vil de fleste nok se sådan en løsning som kærkommen.
Hvad er en spansk altan?
En spansk altan er en mellemting mellem en normal altan og en fransk altan.
Den normale altan har en middelstor til stor altanbund, der udgør en afsats, som man frit kan indrette og opholde sig på. En fransk altan, derimod, har ingen altanbund. Den udgøres udelukkende af et gelænder, der afskærmer foran en stor vindues- eller døråbning ind til boligen.
Den lille størrelse på en spansk altan gør den både nemmere og billigere at bygge. Det gør også, at det er nemmere at få tilladelse fra myndighederne til at opføre den. Og endelig passer en spansk altan bare rent stilmæssigt også bedre til mange typer af byggerier end normale altaner – eller franske, for den sags skyld.
Alternativer til en spansk altan
Hvis du ønsker et alternativ til en spansk altan, så har du enten den franske eller den normale altan at vælge imellem.
Den franske altan er den prisvenlige lav-budget-løsning, som du stort set altid kan få tilladelse til at opføre. Desværre er der bare ikke meget altan over den franske version, for den kommer nemlig ikke med noget udhæng eller nogen altanbund. Den består, som før nævnt, udelukkende af et gelænder, der afskærmer en åbning ind til boligen.
Den normale altan er en større løsning, der giver mere plads. De helt store versioner af disse altaner bibringer næsten den samme stemning, som man finder på en regulær terrasse i haven. Til gengæld er sådanne altaner dyre, og du vil ofte få et nej fra myndighederne, hvis altanen skal opføres ud til byens gader.
Den spanske altan står altså som den perfekte midterløsning mellem disse alternativer.
Sådan vælger du altan
Hvis du gerne vil have opført en altan til din bolig, så bør du tage bestik af to faktorer: dit budget og reglementerne i dit område.
Mht. budgettet, så skal du gøre dig bevidst om hvilke rammer, pengene sætter for altan-projektet. Er budgettet lille, så bør du begrænse dig til en fransk eller en spansk altan. Disse er billigere at opføre end en almindelig altan, og de koster heller ikke meget at vedligeholde. Hvis du har et større budget kan det være, at alle muligheder er åbne for dig.
Ofte er det det lokale reglement, der begrænser manges drømme om at få etableret en altan. Det er især hvis du bor inde i byen, at myndighederne vil afvise din ansøgning om opførelse af altaner. En af de primære faktorer, der afgør myndighedernes beslutning om din anmodning, er størrelsen på altanen. Planer om at opføre en fransk eller spansk altan vil ofte godkendes – simpelthen fordi de er mindre.